EPSO

Kommunikation

Hvis du har en baggrund inden for kommunikation, er der en række muligheder for at arbejde som administrator (AD) eller assistent (AST) i EU's institutioner, og blive beskæftiget med bl.a. presse- og medierelateret arbejde samt websites og publikationer.

Jobbeskrivelse

Kommunikationsassistenter arbejder inden for et eller flere områder i forbindelse med intern og ekstern kommunikation og information. Dit arbejde kan omfatte håndtering af kontakt til pressen og offentligheden, udarbejdelse, revision og forberedelse af forskellige dokumenter til offentliggørelse, organisering af arrangementer, forberedelse af informationsdokumenter, publikationer, brochurer og audiovisuelle produkter, forvaltning af kommunikationsaktiviteter på websites og sociale medier, deltagelse i analyser af kommunikationsaktiviteter og deres medieeffekt samt samarbejde og koordinering med berørte parter (Publikationskontoret, underkontrahenter osv.)

Nøglekvalifikationer

Du skal have indgående kendskab til mindst 2 EU-sprog og enten en postgymnasial uddannelse inden for kommunikation, medier, journalistik eller PR og et par års relevant erhvervserfaring afhængigt af udvælgelsesprøven eller en gymnasial uddannelse og adskillige års erhvervserfaring afhængig af udvælgelsesproceduren.

Læs mere omudvælgelsesproceduren. Måske kan vores testeksempler  være nyttige.

Se vore quickguide til praktikophold i EU, hvis du vil vide mere om praktikophold.

Jobbeskrivelse

Som kommunikationsmedarbejder i EU's institutioner kan du komme til at arbejde med områder som ekstern kommunikation med den brede offentlighed, bl.a. med medierne og besøgsgrupper, levering af skriftligt og mundtlig information til medierepræsentanter, webkommunikation samt strategisk kommunikation og krisekommunikation.

Dine arbejdsopgaver kan omfatte udarbejdelse af pressemeddelelser, rapporter og tekster til forskellige medier (på det sprog, du ansættes med, og/eller fransk eller engelsk), opbygning og vedligeholdelse af forbindelser med medierne, formidling af oplysninger om aktuelle EU-spørgsmål, overvågning og analysering af mediepåvirkningen og forvaltning og vedligeholdelse af EU's tilstedeværelse på alle onlineportaler, herunder udarbejdelse og offentliggørelse af originalt indhold.

Nøglekvalifikationer

Du skal have godt kendskab til mindst 2 EU-sprog og en videregående uddannelse inden for et relevant område (se de specifikke krav i meddelelsen om udvælgelsesprøven), hvis du søger en stilling i lønkasse AD 5 (laveste lønklasse for fastansatte administratorer), samt flere års relevant erfaring, hvis du søger en stilling på et højere niveau (lønklasse AD 7).

Læs mere omudvælgelsesproceduren. Måske kan vores testeksempler  være nyttige.

Se vore quickguide til praktikophold i EU, hvis du vil vide mere om praktikophold.