Hvis du har en økonomisk, matematisk eller statistisk baggrund og gerne vil arbejde med at sikre fair konkurrence og forbedre levestandarden i Europa, kan du søge en stilling som økonom eller statistiker. Vores årlige udvælgelsesprøve for universitetsuddannede, som iværksættes hvert forår, er den mest almindelige vej til en karriere i EU for økonomer og statistikere.
Jobbeskrivelse
EU-statistikere bidrager i høj grad til EU's beslutningsproces og fremtidige politikker. Dit arbejde vil have fokus på oplysninger vedrørende økonomi, finans, samfundsforhold, landbrug eller miljø, og opgaverne kan omfatte udformning og implementering af statistiske programmer, fastlæggelse af metoder, anvendelse af matematiske modeller, gennemførelse af kvantitative og kvalitative analyser, fortolkning og formidling af data, udførelse af projektplaner samt supervision og vejledning af kolleger. Som statistiker kan du blive ansat som enten administrator eller assistent.
Nøglekvalifikationer
Du skal have indgående kendskab til mindst to EU-sprog.
Som administrator skal du have en videregående uddannelse inden for statistik, økonomi, matematik eller et lignende område, hvis du søger en stilling i lønkasse AD 5 (laveste lønklasse for fastansatte administratorer), samt flere års relevant erfaring, hvis du søger en stilling på et højere niveau (lønklasse AD 7).
Som assistent skal du enten have enten en postgymnasial uddannelse inden for et relevant område og et par års relevant erhvervserfaring afhængig af udvælgelsesprøven eller en gymnasial uddannelse og adskillige års relevant erhvervserfaring afhængig af udvælgelsesprøven.
Læs mere om udvælgelsesproceduren. Du kan også forsøge dig med nogle prøvetests.
Se også vores side om praktikophold.