Konferenceleder

Home > Konferenceleder
Picture showing a conference room

Har du erfaring med at betjene audiovisuelt udstyr? Kan du reagere hurtigt på skiftende situationer, og er du initiativrig? Kommunikerer du godt med dine kolleger og er du god til at løse problemer? Europa-Kommissionen søger konferenceledere (ansættelsesgruppen sekretærer/kontormedarbejdere). 

Konferenceledere er ansvarlige for at betjene teknisk lyd- og billedudstyr, som indgår i multimedie-/av- og konferenceanlæg, og yde teknisk support på første niveau vedrørende av- og computerudstyr. Opgaverne omfatter optagelse af debatter i digitalt format, daglig kontrol af audiovisuelt udstyr til lokale konferenceinstallationer og udvælgelse fra en multikamerakonfiguration af billeder fra møder og arrangementer. Konferenceledere skal kunne arbejde under hyppigt pres, både alene og som del af et hold.

Som arbejdsgiver tilbyder EU's institutioner og agenturer et ekspertfællesskab med en lang række muligheder for at øge sin viden, forbedre sine kvalifikationer og udvikle sin karriere. Respekt for kulturel mangfoldighed og fremme af lige muligheder hører til EU's grundlæggende principper, og Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor bestræber sig på at tilbyde lige muligheder, lige behandling og lige adgang til alle ansøgere. På vores særlige side om emnet kan du læse mere om vores politik for lige muligheder og om, hvordan du anmoder om særlig tilpasning af udvælgelsesprøverne.

Gå ikke glip af denne fantastiske karrieremulighed – ansøgningsperioden starter den 7. november!

 

Har du det, der skal til?

Du skal være EU-borger og have kendskab til mindst 2 officielle EU-sprog, hvoraf det ene skal være engelsk eller fransk.

Du skal desuden have en videregående uddannelse af mindst et års varighed efterfulgt af mindst fire års erhvervserfaring med direkte tilknytning til arbejdsopgaverne som konferenceleder eller en gymnasial uddannelse, der giver adgang til en videregående uddannelse, efterfulgt af mindst seks års erhvervserfaring med direkte tilknytning til arbejdsopgaverne som konferenceleder. Du kan også ansøge, hvis du har en erhvervsuddannelse af mindst et års varighed efterfulgt af mindst seks års erhvervserfaring med direkte tilknytning til arbejdsopgaverne som konferenceleder. 

Du kan læse nærmere om kravene i meddelelsen om udvælgelsesprøven, som offentliggøres den 7. november 2019.

 

Overblik over udvælgelsesproceduren: 

Ansøgning

Computerbaserede prøver

Talent screener

Assessmentcenter

Reserveliste