Irsksprogede oversættere

Home > Irsksprogede oversættere

EU-institutionerne dækker en bred vifte af politikområder, der omfatter udviklingsbistand og bekæmpelse af klimaforandringer, forebyggelse af organiseret kriminalitet og mindretals rettigheder samt fremme af forskning og innovation og støtte til regional udvikling. Oversætterne spiller en central rolle i disse aktiviteter og oversætter tekster på EU's 24 officielle sprog og styrker dermed kommunikationen og hjælper borgerne med at forstå EU's rolle i dagligdagen. Oversætterne arbejder med komplekse politiske, juridiske, økonomiske, finansielle, videnskabelige og tekniske tekster, som dækker alle EU's arbejdsområder.

I øjeblikket søger EU-Kommissionen irsksprogede oversættere (lønklasse AD 5). De oversættere, der ansættes, kommer til at oversætte dokumenter fra engelsk til irsk.

De udvalgte ansøgere kan få tilbudt en tidsbegrænset kontrakt for en periode på fire år, som kan forlænges med højst to år. Hvis du bliver ansat, kommer du enten til at arbejde i Kommissionens lokaler i Irland (Grange, County Meath) eller Bruxelles.

Som arbejdsgiver tilbyder EU's institutioner og agenturer et ekspertfællesskab med en lang række muligheder for at øge din viden, forbedre dine kvalifikationer og udvikle din karriere. Respekt for kulturel mangfoldighed og fremme af lige muligheder hører til EU's grundlæggende principper, og Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor bestræber sig på at tilbyde lige muligheder, samme behandling og lige adgang til alle ansøgere. På vores særlige side om emnet kan du læse mere om vores politik for lige muligheder og om, hvordan du anmoder om særlig tilpasning af udvælgelsesprøverne.

Gå ikke glip af denne fantastiske karrieremulighed – ansøgningsperioden starter den 13. februar!

 

Har du det, der skal til?

Du skal være EU-borger og have perfekt kendskab til irsk og indgående kendskab til engelsk

Derudover skal du have en universitetsuddannelse af mindst tre års varighed inden for en hvilken som helst disciplin.

Du kan læse nærmere om ansøgningskravene i indkaldelsen af interessetilkendegivelser, som offentliggøres den 13. februar 2020.