Vær med i vores netværk af organisationer, der arbejder med mangfoldighed og inklusion

Forside > Vær med i vores netværk af organisationer, der arbejder med mangfoldighed og inklusion
picture showing a man in a wheel chair and 2 women in front of a computer

Opfordring til samarbejde med alle organisationer i EU, som arbejder med mangfoldighed og inklusion

Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor, EPSO, har brug for din hjælp!

 

I EPSO tror vi på lighed og mangfoldighed og arbejder aktivt på at medtænke det i alle vores udvælgelsesforløb.

Helt konkret gør vi en indsats for at nå ud til folk med mange forskellige talenter, så vi får en mere mangfoldig ansøgerpulje og dermed i sidste ende større diversitet i EU's institutioner.

EPSO vil gerne informere så mange som muligt om karrieremulighederne i EU og om EU's ligestillings- og mangfoldighedspolitik og opfordre dem til at overveje en karriere i EU-institutionerne og -agenturerne og ansøge om at deltage i EPSO's udvælgelsesprøver.

Hvis din organisation (NGO, ligestillingsorgan, paraplyorganisation, sammenslutning eller andet) repræsenterer EU-borgere fra specifikke grupper med hensyn til etnisk oprindelse, seksuel orientering, socioøkonomisk status eller handicap eller andre minoritetsgrupper, vil EPSO virkelig sætte pris på din hjælp med at nå ud til dem.

 

Sådan kan du hjælpe Det er enkelt – kom med i vores netværk!

Ved at tilmelde dig vores netværk (database) for organisationer, der arbejder med mangfoldighed og inklusion, kan du hjælpe med at fremme EU-karrierer blandt dine medlemmer.

EPSO kan give dig regelmæssig og rettidig information om jobmuligheder og EPSO's igangværende og planlagte udvælgelsesprøver, som du kan dele med dine medlemmer.

 

Er du interesseret?

Udfyld denne formular, og fortæl os mere om din organisation, og hvilken slags samarbejde du ønsker med EPSO.

Vi ser frem til at samarbejde med dig om at sikre bedre muligheder for alle EU's borgere.

 

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om EPSO's ligheds- og mangfoldighedspolitik på vores side om lige muligheder.

Hvis du har brug for yderligere information, kan du sende en e-mail til EPSO-equality-diversity@ec.europa.eu.

 

Repræsenterer du en organisation, der arbejder for mennesker med handicap?

Du kan finde mere information om handicap og særlige tilpasninger i forbindelse med udvælgelsesprøverne på vores side om lige muligheder. Her kan du også se personlige historier fra tjenestemænd i EU-institutionerne, en video, en trin for trin-brochure, en vejledning i at anmode om særlige tilpasninger i forbindelse med udvælgelsesprøver og en oversigt over mulige tilpasninger i forbindelse med udvælgelsesprøver.

Hvis du har brug for yderligere information om særlige behov, handicap og særlige tilpasninger, kan du sende en e-mail til epso-accessibility@ec.europa.eu.