Sekretærer

Forside > Sekretærer
Picture showing a woman and a man talking in front of a computer

Kunne du godt tænke dig en anderledes sekretærkarriere? EU-institutionerne leder efter flersprogede og alsidige sekretærer (SC1/SC2) til at udføre forskellige sekretariatsopgaver i deres afdelinger.

Det er en fantastisk chance for at arbejde i et dynamisk og flersproget miljø i en af de europæiske institutioners afdelinger, hvor du vil få mange muligheder for at vokse og udvikle dig gennem hele din karriere.

Som sekretær skal du udarbejde, administrere og færdiggøre dokumenter og filer, støtte tilrettelæggelsen og koordineringen af afdelingens aktiviteter (møder, officielle rejser m.v.) og finde, indsamle og formidle oplysninger (ajourføring af databaser, filer).

Som arbejdsgiver tilbyder EU's institutioner og agenturer et ekspertfællesskab med en lang række muligheder for at øge din viden, forbedre dine kvalifikationer og udvikle din karriere. Respekt for kulturel mangfoldighed og fremme af lige muligheder hører til EU's grundlæggende principper, og Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor bestræber sig på at tilbyde lige muligheder, samme behandling og lige adgang til alle ansøgere. På vores særlige side om emnet kan du læse mere om vores politik for lige muligheder og om, hvordan du anmoder om særlig tilpasning af udvælgelsesprøverne.

 

Har du det, der skal til?

Hvis du er EU-borger med et indgående kendskab til mindst 2 EU-sprog: indgående kendskab til sprog 1 (et af de 24 officielle EU-sprog) og tilfredsstillende kendskab til sprog 2 (engelsk eller fransk) er du den, vi leder efter!

Husk, at du skal have afsluttet en uddannelse på studentereksamensniveau med et eksamensbevis, der giver adgang til en videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse, efterfulgt af mindst 3 års erhvervserfaring inden for sekretariatsopgaverne (SC1-stillinger). For at ansøge om en højere stilling (lønklasse SC2) skal du have mindst 7 års erhvervserfaring på området

Du kan læse nærmere om kravene i meddelelsen om udvælgelsesprøven på ansøgningssiderne nedenfor.

Ansøgningsperioden starter den 25. juni 2020.