Gå til hovedindhold
Europa-Kommissionens logo

Blue Book-praktikophold

trainees

Europa-Kommissionen har 2 typer praktikophold: et administrativt praktikophold og et oversættelsespraktikophold i Generaldirektoratet for Oversættelse (DGT).

Praktikanter arbejder i alle Kommissionens tjenestegrene og agenturer, som hovedsagelig er baseret i Bruxelles, men også i Luxembourg og andre steder i EU.

Karakteren af dit arbejde vil afhænge af den tjeneste, du tilknyttes:

Du kan f.eks. komme til at arbejde inden for konkurrenceret, menneskelige ressourcer, miljøpolitik eller oversættelse.

Hvem kan ansøge?

Praktikprogrammet er åbent for alle EU-borgere uanset alder, køn, race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, religion eller tro, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, handicap, alder eller seksuel orientering. Der er afsat et mindre antal pladser til personer, som ikke er EU-borgere

Universitetsuddannede inden for alle områder kan ansøge, så længe de har færdiggjort en bachelorgrad (du kan normalt godt få en oversigt over dine eksamensresultater, selv om du endnu ikke har modtaget eksamensbeviset). Kendskab til to EU-sprog er påkrævet. 

Hvad består dit arbejde som praktikant i?

  • At deltage i og tilrettelægge møder, arbejdsgrupper, fora og/eller offentlige høringer
  • At indhente information til samt udarbejde og redigere dokumentation, bl.a. rapporter og høringsoplæg
  • At besvare henvendelser fra borgerne
  • At bistå ved projektstyring
  • At oversætte og revidere oversættelser og arbejde med terminologi

Hvad forventer vi af dig?

  • En åben tilgang til europæiske spørgsmål
  • Interesse i at lære om Kommissionens arbejdsmetoder
  • Vilje til at arbejde i et multikulturelt miljø
  • Bidrag til Kommissionens daglige arbejde ud fra et nyt perspektiv
  • En proaktiv holdning

Læs mere på https://ec.europa.eu/stages/