Gå til hovedindhold
Europa-Kommissionens logo

Jura

Jurister tager sig af alle juridiske aspekter i forbindelse med EU-institutionernes aktiviteter. De er involveret i EU's lovgivningsproces og arbejder i sektorer som markedskonkurrence, kriminalitet, databeskyttelse, grænseoverskridende samarbejde, banktjenester, forebyggelse af svig, internationale aftaler og forbrugerlovgivning.

Juristlingvist

Jobbeskrivelse

EU's juristlingvister sikrer, at al ny lovgivning oversættes korrekt til andre EU-sprog og så nøje som muligt gengiver originalteksten.

Jobbet kræver dygtige jurister med fremragende sproglige færdigheder. Juristlingvister følger bl.a. lovgivningsprocedurerne gennem hele processen og fungerer som rådgivere, yder vejledning om udarbejdelse af lovgivning, læser korrektur på og reviderer lovtekster og tjekker deres overensstemmelse med formelle regler. 

Nøglekvalifikationer

Du skal beherske ét EU-sprog fuldt og have indgående kendskab til mindst to andre samt have taget en juridisk embedseksamen. Nøglekvalifikationerne kan variere, så du bør altid tjekke de specifikke krav, når en udvælgelsesprocedure offentliggøres.

Læs mere om udvælgelsesprocedurerne og de forskellige personalekategorier.

Du kan også søge efter jobmuligheder eller se vores side om praktikophold.

Du kan også søge efter midlertidige kontraktmuligheder på EU-Domstolens websted.

Jurist

Jobbeskrivelse

EU-institutionernes jurister yder juridisk rådgivning, sikrer lovligheden og kvaliteten af affattelsen af retsakter, foretager omfattende juridisk research og analyse og repræsenterer institutionerne i retssager. 
Deres opgaver omfatter bl.a. udarbejdelse af juridiske dokumenter, juridisk rådgivning af den øverste ledelse, deltagelse i interinstitutionelle forhandlinger om vedtagelse af EU-retsakter, koordinering med nationale myndigheder i EU med henblik på at forbedre national lovgivning, repræsentation af EU-institutionerne i retssager, dybdegående research og analyser og deltagelse i juridiske møder på internationalt plan.
 
Nøglekvalifikationer

Du skal have godt kendskab til mindst to EU-sprog og en juridisk eksamen, hvis du søger en stilling i lønkasse AD 5 (laveste lønklasse for fastansatte administratorer), samt flere års relevant erfaring, hvis du søger en stilling på et højere niveau (lønklasse AD 7). Nøglekvalifikationerne kan variere, så du bør altid tjekke de specifikke krav, når en udvælgelsesprocedure offentliggøres.

Læs mere om udvælgelsesprocedurerne og de forskellige personalekategorier.

Du kan også søge efter jobmuligheder eller se vores side om praktikophold.