Gå til hovedindhold
Europa-Kommissionens logo

Jeg har problemer med min ansøgningsformular. Hvad skal jeg gøre?

EPSO's systemer understøtter de mest almindeligt anvendte browsere. Hvis du støder på problemer, anbefaler vi, at du først skifter browser, inden du kontakter os. Vi anbefaler ikke at bruge mobile enheder til at udfylde ansøgningsformularen.

Undgå at bruge browserknapperne "frem" og "tilbage" til at gå frem og tilbage i ansøgningsformularen og til at gå fra den ene til den anden ansøgningsformular i din EPSO-konto (f.eks. for at få adgang til data fra dine tidligere ansøgninger). Brug i stedet knapperne på selve skærmbilledet (Tilbage til min konto).

Du må kun kopiere og indsætte tekst fra en ren tekstfil (.txt) ved hjælp af et almindeligt tekstbehandlingsprogram (f.eks. NotePad i Windows eller TextEdit i Mac OS X), så du undgår at indsætte overflødige mellemrum eller ikke-anvendelige tegn. 

Hvis du ikke kan godkende din ansøgning, skal du gå ind i fanen "Oversigt" i ansøgningen. Informationer, der er markeret med rødt, mangler eller er forkerte.

I tilfælde af vedvarende problemer skal du kontakte EPSO's kontaktcenter for ansøgere straks og under alle omstændigheder i god tid inden fristens udløb, da vi ikke kan garantere et svar, hvis dit spørgsmål bliver sendt mindre end 5 dage før fristens udløb. Bemærk, at ansøgninger, der ikke er indsendt inden fristens udløb, ikke kan tages i betragtning.