Gå til hovedindhold
Europa-Kommissionens logo

Hvilke former for særlige tilpasninger kan jeg anmode om?

Med udgangspunkt i dit handicap eller din sygdomstilstand og de hindringer, det medfører i testsituationen, vil du blive bedt om at fortælle EPSO, hvilken form for tilpasning der vil være mest nyttig for dig.

Med udgangspunkt i din personlige situation og din indsendte dokumentation samt EPSO's ekspertise inden for rimelige tilpasninger af udvælgelsesprøver for ansøgere med særlige behov vil du blive tilbudt individuelle tilpasninger for hver enkelt test, du skal tage. Derfor kan de endelige tilpasninger, du får, være forskellige fra dem, du har ønsket.

Eksempler på tilpasninger:

  • sikring af tilgængelighed
  • ekstra tid til testen
  • forstørret skriftstørrelse eller forstørrelsessoftware
  • udskrift i brailleskrift eller brailletastatur
  • tilpasset belysning
  • bord, der kan justeres i højden
  • individuel assistance og meget mere…

Læs mere i EPSO's oversigt over mulige tilpasninger i forbindelse med udvælgelsesprøverne.

Vær opmærksom på, at hjælpeteknologier ikke er tilgængelige i alle faser af udvælgelsesprocessen. EPSO arbejder i øjeblikket på at forbedre sine procedurer og tjenester og vil fortsætte med at se på dine behov og tilbyde dig bistand og ad-hoc-tilpasninger, som giver dig mulighed for at tage prøverne under de bedst mulige vilkår.

VIGTIGT: I bestemmelserne om rimelige tilpasninger tages der hensyn til afholdelsen af de specifikke prøver, enten i testcentre eller som fjerntestning.