Forside > Select a profile of your interest

Select a profile of your interest

Med jobprofilen økonomi kan du blive ansat i ansættelsesgruppe II, III eller IV og få en bred vifte af opgaver.

I ansættelsesgruppe II vil du skulle udarbejde finansielle dossierer og fungere som initieringsansvarlig i de finansielle kredsløb, yde kontorrelateret og administrativ bistand i forbindelse med indkaldelser af forslag/udbud, understøtte behandlingen af finansielle oplysninger og regnskabsaflæggelse samt bistå med regnskabsprocesser og revisionsrelaterede opgaver.

I ansættelsesgruppe III vil du skulle beskæftige dig med finansiel initiering og kontrol, yde støtte i forbindelse med indkaldelser af forslag/udbud, forvalte finansielle oplysninger samt bistå med regnskabsprocesser og revisionsrelateret forvaltning.

I ansættelsesgruppe IV vil du blive involveret i budget- og finansplanlægning, rapportering, analyse, koordinering og opfølgning samt udføre opgaver i forbindelse med revisionsanalyse og -støtte.

Klik på knappen for at læse mere.

Kom i gang - jobprofilen økonomi

Med jobprofilen projekt-/programforvaltning kan du blive ansat i ansættelsesgruppe III eller IV og få en bred vifte af opgaver.

I ansættelsesgruppe III vil du bl.a. skulle tage dig af planlægning, overvågning, evaluering og afslutning af projekter og programmer samt udføre opgaver i forbindelse med ekstern kommunikation og offentlig information.

I ansættelsesgruppe IV vil du bl.a. skulle fremme, evaluere og forhandle indkaldelser af forslag og tilbud, planlægge, overvåge, evaluere og afslutte projekter og programmer samt være involveret i intern og ekstern kommunikation.

Klik på knappen for at læse mere.

Kom i gang - jobprofilen projekt-/programforvaltning

Med jobprofilen sekretær/kontorassistent kan du blive ansat i ansættelsesgruppe II og få en bred vifte af opgaver.

I ansættelsesgruppe II vil du skulle udføre sekretariatsopgaver såsom tilrettelæggelse af møder, håndtering af dokumenter, forberedelse af forretningsrejser samt opfølgning af post og kalenderstyring. Du kan også komme til at udarbejde meddelelser, notater og mødereferater samt udføre opgaver i forbindelse med opstilling af dokumenter såsom layout, formatering og tabeller.

Klik på knappen for at læse mere.

Kom i gang - jobprofilen sekretær/kontorassistent

Med jobprofilen administration/HR kan du blive ansat i ansættelsesgruppe II, III eller IV og få en bred vifte af opgaver:

I ansættelsesgruppe II vil du skulle bistå i forbindelse med udvælgelses- og ansættelsesprocedurer, f.eks. ved at: iværksætte indkaldelser og publikationer, behandle ansøgninger, arrangere udvælgelsespaneler, følge op på udvælgelsespanelernes arbejde, holde øje med ledige stillinger samt bidrage til forberedelse og opfølgning af lærings- og udviklingsaktiviteter.

I ansættelsesgruppe III vil du skulle deltage i opgaver i forbindelse med administration og personaleforvaltning, herunder forvalte af udvælgelses- og ansættelsessager, hjælpe med forberedelse og iværksættelse af procedurer i forbindelse med forfremmelser og genindplacering samt bidrage til udformningen af nye lærings- og udviklingsaktiviteter

I ansættelsesgruppe IV vil du skulle bidrage til at udarbejde og gennemføre forvaltningsplaner, føre tilsyn med udvælgelses- og rekrutteringsprocedurer, koordinere regelmæssig rapportering og dataanalyse, føre tilsyn med og kontrollere retlige og finansielle forpligtelser i forbindelse med projekter samt rådgive og koordinere med tjenestegrenene på grundlag af deres årlige HR-strategier.

Klik på knappen for at læse mere.

Kom i gang — jobprofilen administration/HR

Med jobprofilen politiske anliggender/EU-politikker kan du blive ansat i ansættelsesgruppe III eller IV og få en bred vifte af opgaver:

I ansættelsesgruppe III vil du skulle følge op på udviklingen på forskellige politikområder, skrive rapporter og talepunkter om bestemte sagsområder samt bidrage til svar på parlamentariske forespørgsler. Du kan også blive inddraget i forberedelsen af møder med interessenter og udarbejdelsen af politiske konklusioner samt skulle repræsentere institutionen eller generaldirektoratet i forbindelse med møder, under tilsyn af kontorchefen eller den politiske koordinator.

I ansættelsesgruppe IV vil du skulle overvåge og rapportere om den politiske, økonomiske og sociale situation i et bestemt land, bidrage til forberedelsen af besøg og missioner på højt plan med tredjelande og civilsamfundet samt deltage i internationale møder og forhandlinger af internationale aftaler. Du kan desuden skulle udarbejde politiske oplæg inden for et tildelt område og besvare forespørgsler fra medlemmer af Europa-Parlamentet.

Klik på knappen for at læse mere.

Kom i gang - politiske anliggender/EU-politikker

Law

Med jobprofilen jura kan du blive ansat i ansættelsesgruppe III eller IV og få en bred vifte af opgaver.

I ansættelsesgruppe III kan du skulle behandle sager forud for retssager, udføre opgaver forbundet med retssager, udarbejde positionspapirer, bidrage til analyser og forberedelse af udkast til udtalelser og juridiske notater samt udarbejde udkast til svar på anmodninger og klager, der indgives til ansættelsesmyndigheden af tjenestemænd og øvrige ansatte.

I ansættelsesgruppe IV kan du skulle repræsentere institutionen i retstvister og om nødvendigt repræsentere den i sager ved Den Europæiske Unions Domstol, yde rådgivning og levere mundtlige eller skriftlige udtalelser om retlige, institutionelle og proceduremæssige spørgsmål samt udarbejde udkast til svar på anmodninger og klager, der indgives til ansættelsesmyndigheden af tjenestemænd og øvrige ansatte.

Klik på knappen for at læse mere.

Kom i gang - jobprofilen jura

Med jobprofilen oversætter kan du blive ansat i ansættelsesgruppe IV og få en bred vifte af opgaver.

Som oversætter i ansættelsesgruppe IV vil du bl.a. skulle oversætte tekster til dit primære sprog fra mindst to andre sprog (hovedsageligt fra engelsk og/eller fransk), revidere oversættelser, yde sproglig rådgivning, forvalte sprogprojekter og arbejdsgange samt beskæftige dig med terminologiarbejde og oprette/vedligeholde termbaser.

Klik på knappen for at læse mere.

Kom i gang - jobprofilen oversætter

Med jobprofilen korrekturlæser kan du blive ansat i ansættelsesgruppe III og få en bred vifte af opgaver.

I ansættelsesgruppe III vil du skulle læse korrektur og redigere tekster, foreslå forbedringer, klargøre og gennemgå udkast til offentliggørelse i forskellige formater og medier, tjekke, at de stilistiske retningslinjer og regler er overholdt, herunder Vejledningen i udformning af EU-publikationer, samt kontrollere kvaliteten af arbejde, der udføres af eksterne kontrahenter.

Klik på knappen for at læse mere.

Kom i gang - jobprofilen korrekturlæser

Med jobprofilen manuelt arbejde og administrative støttefunktioner kan du blive ansat i ansættelsesgruppe I og få en bred vifte af opgaver.

I ansættelsesgruppe I vil du skulle udføre manuelle og administrative støtteopgaver, under tilsyn af tjenestemænd eller midlertidigt ansatte. Du kan skulle arbejde i et af følgende job i institutionerne: køkkenassistent/kok, tjener, lagerpersonale, trykkeripersonale, kontorbud/kontorbetjent i konferencetjenesten/støttepersonale til kontor/dokumentforvalter, bygningsforvaltning, chauffør, flyttemand, parlamentsbetjent eller kontorbetjent i andre institutioner, sikkerheds- og forebyggelsespersonale, receptionist samt transportmedarbejder eller kommunikations- og IT-tekniker/kabelansvarlig.

Klik på knappen for at læse mere.

Kom i gang - jobprofilen manuelt arbejde og administrative støttefunktioner

Med jobprofilen børnepasning kan du blive ansat i ansættelsesgruppe II for at arbejde som:

Pædagog/pædagogmedhjælper i skolefritidsordninger og udendørs børnepasningsfaciliteter for børn i alderen 3,5-14 år; børnehavepædagog småbørnspædagog/pædagogmedhjælper for børn i alderen 0-3 år i vuggestuer.

Klik på knappen for at læse mere.

Kom i gang - jobprofilen børnepasning