Ofte stillede spørgsmål

Home > Spørgsmål og svar > Case study > Hvordan booker jeg min computerbaserede test?

Hvordan booker jeg min computerbaserede test?

Du vil blive informeret om start- og slutdatoen for bookingperioden via din EPSO-konto/på EPSO-websitet. Du vil få adgang til testcentrenes bookingsystem via et link i din EPSO-konto, som kun er aktivt i løbet af denne bookingperiode.

Du får mulighed for at vælge dato, klokkeslæt, land og testcenter alt efter tilgængelighed. Bemærk, at ikke alle testcentre har tilgængelige tider på alle tidspunkter. Kapacitetsplanlægningen i de forskellige testcentre bygger på de enkelte centres åbningstider, antallet af arbejdsstationer til rådighed og antallet af ansøgere, som har valgt det pågældende center.

I forbindelse med visse test vil antallet af testdatoer være mere begrænset (f.eks. oversættelsesprøver og test i e-mailindbakke). Casestudier og den skriftlige opgave inden for området afholdes normalt den samme dag for alle ansøgere.

Du kan godt vælge et andet testcenter end det, du har angivet i din ansøgning.

Når bookinglinket er aktiveret, finder du listen over testcentrene (i alle EU-lande og ved nogle prøver også i resten af verden) på: https://www.prometric.com/en-us/clients/EPSO/Pages/landing.aspx. Hvis du ikke booker din tid inden for bookingperioden, betragtes din ansøgning som tilbagetrukket.

Du modtager ikke nogen e-mailpåmindelse om, at bookinglinket er blevet aktiveret, så sørg for at tjekke din EPSO-konto regelmæssigt.

Du skal gennemføre hele bookingproceduren frem til sidste skærmbillede. Hvis der ikke genereres nogen bekræftelse, og du ikke modtager nogen e-mail fra testcentret, er din booking ikke gennemført korrekt.

Alle ansøgere får det samme antal dage til at reservere et tidspunkt for testen, uanset hvornår de ansøger.

Se screenshots om bookingproceduren trin for trin.

Fik du svar på dit spørgsmål?

Ja Nej