Ofte stillede spørgsmål

Forside > Spørgsmål og svar > CAST Permanent > Hvordan udvælges ansøgerne i proceduren for CAST Permanent?

Hvordan udvælges ansøgerne i proceduren for CAST Permanent?

Spørgsmålskategorier: 

Udvælgelsesproceduren for CAST Permanent (læs nærmere) er anderledes end for almindelige udvælgelsesprøver. Den væsentligste forskel er, at kun et begrænset antal forhåndsudvalgte ansøgere bliver testet. Du bliver ikke automatisk inviteret til den computerbaserede test, blot fordi du har indsendt en ansøgning. Kun de ansøgere, der udvælges af de ansættende tjenestegrene, inviteres til at tage testen, når der er en ledig stilling. Det betyder, at du måske aldrig bliver kontaktet.

Udvælgelsesproceduren er hurtig og effektiv:

  1. Udfyld og valider din ansøgning, og husk at ajourføre den hver sjette måned for at bekræfte din fortsatte interesse.
  1. Når der kommer en ledig stilling, udvælger den ansættende tjenestegren ud fra databasen over alle validerede (og regelmæssigt ajourførte og dermed synlig) ansøgninger et antal ansøgere, hvis profil (ifølge oplysningerne i ansøgningerne) passer bedst til tjenestegrenens evalueringskriterier/krav.
  2. De udvalgte ansøgere inviteres til en udvælgelsestest, der afholdes af EPSO. Testen har form af en computerbaseret multiple choice-test og afholdes i testcentre over hele verden.
  3. Hvis du består udvælgelsestesten, inviteres du til en ansættelsestest, som afholdes af den ansættende tjenestegren. Sådanne tests består af en samtale og muligvis andre former for bedømmelse.
  4. Hvis du består ansættelsestesten, kan den ansættende tjenestegren give dig et jobtilbud.

Hvis du består EPSO's udvælgelsestest, men ikke får et jobtilbud, behøver du ikke tage den computerbaserede test igen, hvis en anden tjeneste skulle være interesseret i at invitere dig til en ansættelsestest inden for samme profil og samme eller lavere ansættelsesgruppe. 

Hvis du ikke består en af testene, kan den ansættende tjeneste først invitere dig igen (hvis den fortsat er interesseret) efter 6 måneder (fra den dag, dine resultater offentliggøres i din EPSO-konto). Denne mulighed skal på ingen måde opfattes som en pligt til at afholde en ny test. Se nærmere i indkaldelsen af interessetilkendegivelser.

Fik du svar på dit spørgsmål?

Ja Nej