Ofte stillede spørgsmål

Home > Spørgsmål og svar > Graduate Administrators 2019 > Kan jeg angive alle de sprog, jeg kender?

Kan jeg angive alle de sprog, jeg kender?

Ja, i løbet af den første tilmeldingsfase kan du angive alle de sprog, du kender (mindst 2 og højst 10) ud af EU’s officielle sprog.

Lad os f.eks. antage, at du kan følgende sprog:

  • fransk (på C2-niveau – ekspert)
  • hollandsk (på C2-niveau – ekspert)
  • engelsk (på C1-niveau – virkelig godt)
  • tysk (på B2-niveau – mellemniveau)
  • portugisisk (på A1-niveau – begynderniveau)

Først og fremmest er det alle tiders, at du er så flersproget! Du kan angive alle disse sprog i løbet af den første tilmeldingsfase.

Efter den første tilmeldingsfase udarbejder EPSO en liste over de 5 sprog, der hyppigst angives af ansøgere på B2-niveau eller derover.

I den anden tilmeldingsfase skal du angive de 2 sprog, som du vil anvende til dine prøver (du kan kun vælge mellem de sprog, du har angivet i den første tilmeldingsfase):

  • Sprog 1: De fleste multiple-choice-test (verbal, numerisk og abstrakt tænkning) foregår på ansøgerens sprog 1, som skal være et af de 24 officielle EU-sprog.
  • Sprog 2: Én multiple-choice-test (den situationsbestemte bedømmelsesprøve), prøven i e-mailindbakke og prøverne i assessmentcentret foregår på et af de andre sprog, der er angivet i ansøgerens ansøgning. Ansøgeren skal vælge sit sprog 2 blandt de fem sprog, som EPSO har konstateret, at ansøgerne hyppigst har angivet i deres ansøgning.

Hele anden del af ansøgningsformularen skal udfyldes på ansøgerens sprog 2.

Ifølge vores eksempel ovenfor kan du altså ikke tage nogen af prøverne på portugisisk, fordi dit niveau er for lavt.

Bemærk, at du ikke kan tilføje sprog, når du har godkendt den første tilmeldingsfase. Det betyder, at hvis du ikke har angivet mindst ét af disse 5 sprog i første tilmeldingsfase, kan du ikke deltage i udvælgelsesprøven.

Fik du svar på dit spørgsmål?

Ja Nej