Ofte stillede spørgsmål

Forside > Spørgsmål og svar > Hvilken erhvervserfaring har jeg brug for?

Hvilken erhvervserfaring har jeg brug for?

Spørgsmålskategorier: 

I nogle tilfælde kræves der også relevant erhvervserfaring.

For at din erhvervserfaring kan blive medregnet, skal der være tale om et faktisk arbejdsforhold, der omfatter følgende:

  • reelt arbejde,
  • som du bliver betalt for, og
  • hvor du er lønmodtager (på en hvilken som helst kontrakt) eller leverandør af en tjenesteydelse.

Din erhvervserfaring vil kun blive taget i betragtning, hvis den har relation til de arbejdsopgaver, der er beskrevet i meddelelsen om udvælgelsesprøven eller indkaldelsen af interessetilkendegivelser.

Disse typer erhvervserfaring vil blive taget i betragtning:

  • Lønnet arbejde: en hvilken som helst type kontrakt (ansat, selvstændig, tjenestemand, iværksætter, freelance-konsulent osv.)
  • Frivilligt arbejde: vil kun blive taget i betragtning, hvis det er betalt i en eller anden form. Det skal svare til fuldtidsarbejde, både med hensyn til antal arbejdstimer og varighed.
  • Praktikophold: tæller med, hvis det er betalt.
  • Obligatorisk militærtjeneste: Obligatorisk militærtjeneste vil blive taget i betragtning for en periode, der ikke overstiger den lovlige varighed af den pågældende tjeneste i det medlemsland, hvor du er statsborger. (Militærtjenesten kan gennemføres enten før eller efter, at du har opnået de kvalifikationer, der giver adgang til udvælgelsesprøven).
  • Barselsorlov/forældreorlov/adoptionsorlov: vil blive taget i betragtning, hvis den foregår i henhold til en arbejdskontrakt. Hvis fødslen eller adoptionen sker, mens du er arbejdsløs, vil orloven ikke blive taget i betragtning. 
  • PhD: En PhD er sidestillet med erhvervserfaring, selv hvis den er ulønnet. Den medregnes for en periode på højst tre år, forudsat at den er gennemført med et positivt resultat.
  • Deltidsarbejde: vil blive beregnet i forhold til den tid, du har arbejdet. Hvis du f.eks. har arbejdet på halv tid i seks måneder, vil din arbejdet tælle som tre måneder.

Erhvervserfaring: bliver kun talt med, hvis du får den efter erhvervelsen af det eksamensbevis, der giver adgang til udvælgelsesprøven.

Fik du svar på dit spørgsmål?

Ja Nej