Hvis du beslutter dig for at ansøge, skal du følge disse trin:
1. Opret en EPSO-konto, hvis du ikke allerede har en. Det er strengt forbudt at have mere end én EPSO-konto – hvis du har oprettet mere end en konto, kan du når som helst i udvælgelsesproceduren blive udelukket fra deltagelse. Se vores side med spørgsmål og svar, eller kontakt os, hvis du er i tvivl om noget.
2. Klik på ANSØG nedenfor.
3. Log ind på din EPSO-konto.
4. Læs vejledningen i, hvordan du udfylder formularen. Når du udfylder formularen, skal du sørge for at følge instrukserne på skærmen.
Har du problemer med at få adgang? Tilgængelighed er vigtig for EPSO, og vi arbejder hele tiden på at gøre det nemt at få adgang til vores kommunikation og udvælgelsesprocedurer. Har du fortsat problemer med at få adgang til dele af vores website og/eller dokumenter? Så kontakt os! Vi kan sørge for tilgængelige formater eller anden hjælp.
5. Udfyld og validér onlineansøgningsformularen på det eller de sprog, som kræves i indkaldelsen af interessetilkendegivelser.
Bemærk, at indkaldelsen af interessetilkendegivelser indeholder instrukser om, hvilket sprog du skal bruge, når du udfylder ansøgningsformularen. Hvis du ikke opfylder dette krav, risikerer du at blive udelukket fra udvælgelsesproceduren.
6. Sørg for at vælge korrekt lønklasse/sprog/profil, hvis det er nødvendigt. Er du usikker på dit valg af lønklasse/sprog/profil, så se nærmere i indkaldelsen af interessetilkendegivelser.