Studenterambassadører for EU Careers

Home > Job opportunities > Studenterambassadører for EU Careers

Er du studerende? Vil du gerne skabe opmærksomhed om karrieremulighederne i EU på dit universitet? Så kan du ansøge om at blive studenterambassadør for EU Careers.

Som studenterambassadør vil du:

  • Lære mere om jobmulighederne i EU og gøre reklame for dem blandt dine medstuderende
  • Opbygge et fantastisk netværk i hele Europa
  • Få erhvervserfaring i løbet af dine studier, som vil give dit CV mere vægt
  • Blive bedre til at tale i forsamlinger, til marketing og til HR-arbejde
  • Få en grundig introduktion og vejledning under hele forløbet
  • Få muligheden for at møde højtstående EU-tjenestemænd
  • Få en anbefaling, der fortæller om din indsats

Vi leder efter motiverede, udadvendte og entusiastiske personer til at fortælle om karrieremulighederne i EU på deres universitet.
EU er en velanset arbejdsgiver, som ansætter de bedste kandidater, og vi søger derfor efter ambassadører til at brande EU Careers på nogle af Europas bedste universiteter.

Ordningen for studenterambassadører for EU Careers har blandt andet til formål at finde innovative metoder til at skabe opmærksomhed om de gode muligheder, EU's institutioner tilbyder, bl.a. ved:

  • deltagelse i karrieremesser eller afholdelse af præsentationer for de medstuderende
  • udvikling af universitetsnetværk og formidling af information
  • aktiv tilstedeværelse på nettet og de sociale medier
  • besvarelse af spørgsmål om EU Careers

 

Vil du høre om studenterambassadørernes personlige erfaringer?

 

Hvad skal man lave som studenterambassadør?

  • Fungere som kontaktpunkt for studerende, der er interesseret i at arbejde for EU
  • Undersøge målgrupper og tage kontakt til universitetsmedier
  • Oprette mailinglister og formidle information om EU Careers gennem de mest hensigtsmæssige kanaler
  • Holde præsentationer, deltage i karrierearrangementer på universitetet og finde interessante oplægsholdere
  • Udføre månedlige opgaver og regelmæssigt aflægge rapport om sine aktiviteter
  • Administrere og regelmæssigt holde øje med en side på Facebook eller en anden side på nettet

 

Hvem søger vi?

Vi søger motiverede ambassadører, som ønsker at gøre reklame for fordelene ved en karriere i EU, og som har følgende kompetencer:

  • Fremragende kommunikationsfærdigheder
  • Evnen til at netværke
  • Viljen til at udveksle viden og lære
  • Evnen til at tilpasse sig
  • Gode organisatoriske færdigheder
  • Evnen til at levere kvalitet og resultater
  • Et innovativt og kreativt mindset
  • Evnen til at arbejde under pres

 

Mindstekrav

  • Du skal bruge mindst to timer om ugen på dine ambassadøropgaver.
  • Du skal arrangere eller deltage i mindst ét arrangement eller én præsentation om EU Careers.
  • Du skal korrespondere regelmæssigt med din EU Careers-koordinator.
  • Du skal deltage i alle de kurser, der tilbydes (online).
  • Du skal føre en log over dine aktiviteter og aflægge regelmæssig rapport.

Ud over disse mindstekrav er det op til dig selv at afgøre, hvor meget du kan få tid til sammen med dine studier, og hvordan du gør reklame for karrieremulighederne i EU over for dine medstuderende. Vi leder efter ambassadører, som er kreative, og som kan udtænke innovative måder at reklamere for EU Careers på.

 

Hvordan søger man?

Ansøgningsproceduren for studieåret 2021/2022 starter i februar/marts 2021.

Hvis du: 

  • er EU-borger
  • taler flydende engelsk og et af de sprog, der tales i det land, hvor du studerer
  • har mulighed for at deltage i det obligatoriske ét-dagskursus i oktober 2021
  • er indskrevet og aktivt studerende på universitetet under hele ambassadørperioden (september 2021 - september 2022).

Listen over deltagende universiteter er udarbejdet i samarbejde med de enkelte landes regeringer. Vi kan i øjeblikket ikke ansætte ambassadører på andre universiteter, og vi ændrer normalt ikke listen. Hvis dit universitet ikke er på listen, opfordrer vi dig til at tjekke den nye liste næste år.

 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på: EPSO-CAREERS-AMBASSADOR@ec.europa.eu