Home > Job opportunities > Institutions and agencies > Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

EU's institutioner og organer behandler undertiden borgernes personoplysninger – elektroniske, skriftlige eller visuelle – som led i deres arbejde. Behandlingen omfatter indsamling, registrering, lagring, hentning, fremsendelse, blokering eller sletning af data. Det er Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelses opgave at håndhæve de strenge regler om beskyttelse af personoplysninger, der gælder for sådanne aktiviteter.

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev oprettet i 2004, ligger i Bruxelles og har ca. 60 ansatte fordelt på fem kontorer og sektorer. Ud over vedtægtsomfattet personale benytter Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse midlertidigt ansatte nationale eksperter og praktikanter.

Sted/steder: 

Praktik

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

Sted/steder: Bruxelles (Belgien)
Kontrakttype: Praktikant

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse giver nyligt færdiguddannede fra universitetet mulighed for at bruge det, de har lært under deres studier, i praksis, særligt inden for deres specifikke kompetenceområde. Praktikopholdene giver praktikanterne mulighed for at erhverve praktisk erfaring med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelses daglige arbejde og med databeskyttelse generelt.

Hvem kan søge? Statsborgere i et EU-land, som har gennemført og bestået første del af en videregående uddannelse (universitetsuddannelse af tre års varighed eller tilsvarende).

Varighed: 5 måneder 

Lønnet: Ja. Ca. 950 euro om måneden

Startdatoer: 1. marts og 1. oktober