Udvælgelsesprøven for sekretærer og kontorpersonale er nu åben!

Forside > Udvælgelsesprøven for sekretærer og kontorpersonale er nu åben!

Kunne du godt tænke dig en anderledes sekretærkarriere? EU-institutionerne søger stærkt motiverede sekretærer og kontoransatte til over 300 stillinger i enten Bruxelles eller Luxembourg. Det er en fantastisk chance for at arbejde i et dynamisk og flersproget miljø i en af de europæiske institutioners mange afdelinger, hvor du vil få mange muligheder for at vokse og udvikle dig gennem hele din karriere.

Hvis du mener, at du er i stand til at arbejde både selvstændigt og i et team og udfylde en af de mange forskellige roller – fra almen administration til kommunikation eller økonomi – så har du nu chancen! Tilmeldingen starter den 9. november.

Personer omkring et bord.

Har du det, der skal til?

Før du ansøger, er det en god idé at tænke nøje over, om en karriere i EU er det rigtige for dig. Udvælgelsesprocessen er yderst konkurrencepræget, og det er ikke tilstrækkeligt at opnå det krævede antal minimumspoint i prøverne. Kun de allerbedste går videre til næste trin i udvælgelsesprocessen. Spørgeskemaet "EU Career, My Career?" og selvevalueringstesten giver dig en realistisk idé om dine chancer for at leve op til de høje krav, der stilles for at komme igennem nåleøjet.

 

Oversigt over muligheder for sekretærer/kontorpersonale i 2017



Ansøgning

DEL 1

Bekræft, at du opfylder adgangsbetingelserne – angiv alle dine EU-sprog

Ansøgning

DEL 2

Vælg dit sprog 1 og dit sprog 2, og udfyld ansøgningsformularen

Computerbaserede prøver

Prøver i abstrakt tænkning (på dit sprog 1) og faglige færdigheder (på dit sprog 2) i testcentre overalt i verden

Assessment center-test

E-mailindbakke, to fagområdespecifikke test på dit sprog 2 i Bruxelles

Reserveliste

Liste over de 333 ansøgere, der har bestået prøverne

 

Vi gør opmærksom på, at ansøgningsprocessen for AST-SC er lidt anderledes i år end tidligere år. Du kan finde alle oplysninger via nedenstående links. Du kan også se i vores spørgsmål og svar.

Læs om ansøgningsprocessen for lønklasse AST-SC1

Læs om ansøgningsprocessen for lønklasse AST-SC2