Gå til hovedindhold
Europa-Kommissionens logo
picture of Johannes

Johannes B., politisk medarbejder

Jeg er ekspert i grundlæggende rettigheder og historiker af uddannelse. Jeg har arbejdet for Europa-Kommissionen siden 2015, tidligere som vicekoordinator for bekæmpelse af antisemitisme og nu som forvalter af finansieringsprogrammer om EU's værdier, grundlæggende rettigheder og europæisk historiebevidsthed.

Jeg startede min karriere i Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur (DG EAC), hvor jeg arbejdede for vicegeneraldirektøren. I løbet af mine 6 år i Europa-Kommissionen har jeg arbejdet i flere forskellige afdelinger såsom kontoret for ungdomspolitik i GD EAC og kontoret for asylpolitik i Generaldirektoratet for Indre Anliggender (GD HOME).

Mit arbejde er meget varieret, fra fremlæggelse af EU-midler til civilsamfundsorganisationer og ministerier over udformning af nye finansieringsmekanismer til støtte for arbejdet med at bekæmpe racisme, forskelsbehandling og antisemitisme til sikring af tæt overensstemmelse mellem vores politiske prioriteter for ligestilling med den støtte, vi kan yde interessenterne.

Som led i min universitetsuddannelse i jødisk historie ved Ludwig-Maximilians-universitetet i München tilbragte jeg et studieår som stipendiat ved Jerusalems Hebrew University. Jeg har også en kandidatgrad i europæiske studier fra Europakollegiet i Warszawa (Natolin). Jeg er aktiv i den største proeuropæiske ungdomsbevægelse, Unge Europæiske Føderalister, hvor jeg tidligere var formand for Udenrigsudvalget. Jeg er medlem af American Council on Germany's Young Leaders' Conference og bidrager til deres arbejdsgruppe om mangfoldighed, lighed og inklusion.

picture of Alexandra

Alexandra K., programleder

Jeg blev ansat i Kommissionen i 2019 som politisk medarbejder i Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion (GD EMPL). Jeg arbejder i et geografisk kontor, hvilket betyder, at følger og overvåger et bestemt land – Sverige, i mit tilfælde. Andre kolleger i mit kontor følger udviklingen i Italien og Danmark.

Mit job er meget varieret og udfordrende, og det omfatter en kombination af politisk arbejde (med fokus på beskæftigelse og sociale spørgsmål i det europæiske semester) og programforvaltning af Den Europæiske Socialfond i Sverige.

Det vigtigste arbejdssprog i mit generaldirektorat er engelsk, men eftersom jeg beskæftiger mig med Sverige, arbejder jeg også på svensk. Andre kolleger arbejder også på sprogene i de lande, de følger – mit kontor er temmelig flersproget!

Jeg har en kandidatgrad i jura fra Stockholms Universitet. Før jeg blev ansat i Europa-Kommissionen, arbejdede jeg for en NGO i Bruxelles, der driver fortalervirksomhed og iværksætter kampagner.