Gå til hovedindhold
Europa-Kommissionens logo

Jeg har ansøgt om en udvælgelsesprøve efter 01/01/2023: Hvordan skal jeg uploade/tilknytte mine bilag?

Ansøgerne skal indsende scannede kopier af de dokumenter, de vil bruge til at understøtte de oplysninger, de har angivet i ansøgningsskemaet. Bilagene skal være:

A. uploadet til din EPSO-konto
B. knyttet til ansøgningsformularen.

Læs nærmere om den dokumentation, du skal uploade, i de generelle regler for almindelige udvælgelsesprøver, som er vedlagt meddelelsen om udvælgelsesprøven.

Fristen for, hvornår ansøgerne skal uploade de scannede kopier af dokumenterne til deres EPSO-konto og linke dem til deres ansøgning, er angivet i meddelelsen om udvælgelsesprøven.

A. Upload dokumenter til din EPSO-konto

Upload først de scannede kopier af dine dokumenter til din EPSO-konto ved at klikke på "Upload dokumentation" i din EPSO-konto.

Dine bilag kan vedrøre en af følgende 4 filtyper:

  1. ID-kort/pas
  2. uddannelse og kurser
  3. erhvervserfaring
  4. andre dokumenter.

Du kan uploade op til 20 filer for kategori 1, 2 og 4, og op til 50 filer for kategori 3 (maks. 2 MB pr. fil).

Dokumenterne skal være i PDF- eller JPG-format. Ingen andre filformater understøttes.

Prøv at omdøbe dit dokument i tilfælde af en fejlmeddelelse: skriv kun ét punktum (.) inden filtypenavnet (pdf eller jpg), og undgå specialtegn (_ - / osv.) eller mellemrum i filnavnet.

Du kan se et tidligere uploadet dokument ved at klikke på se-ikonet (øjeformet), og du kan slette et dokument ved at klikke på papirkurv-ikonet. Du kan kun slette et dokument, som endnu ikke er eller ikke længere er knyttet til en ansøgning.

B. Knyt dokumenter til din ansøgning

Når du har uploadet dokumenterne til din EPSO-konto, skal du knytte dem til de relevante oplysninger i din ansøgning ved at klikke på knappen "Tilknyt bilag", der er tilgængelig ved siden af hver ansøgning i fanebladet "Ansøgning(er)" i din EPSO-konto.

Ved at klikke på knappen "Tilknyt bilag" får du adgang til listen over bilag, som er uploadet til din EPSO-konto. Dokumenterne er grupperet efter "Fil-type". For hvert punkt under "Uddannelse og kurser" og "Erhvervserfaring" skal du tilknytte et dokument, der tidligere er uploadet, i den pågældende filtype. Dit ID-kort/pas skal også dokumenteres af et tilknyttet dokument.

Du kan udføre følgende handlinger:

  1. Vis (se) dokumentet (øjeformet)
  2. Tilknyt dokumentet (kædeformet)
  3. Fjern tilknytning for alle dokumenter (alle øverst)
  4. Fjern tilknytning for dokumentet (formet som en brudt kæde).

Dokumenterne vil ikke blive videregivet til de ansættende afdelinger.